onsdag den 8. august 2007

Afslutning

Jeg er godt nok på ferie, men jeg bliver altså lige nødt til at afslutte det her.

Da jeg tilmeldte mig "23ting", var det ikke uden en vis bekymring. Kunne jeg nu finde tid til alt dette? De første par uger gik det meget godt, men så kom jeg altså håbløst bagud og jeg var overbevist om at jeg aldrig ville blive færdig. Heldigvis var der stille i Juli og jeg nåede at indhente en masse. Da jeg gik på ferie 2. august manglede jeg faktisk kun afslutningen.

Jeg synes især Blogmusik, billedgeneratorer, YouTube, personlig forside og til dels Google Doc... er noget jeg har haft stor glæde af og helt sikkert vil benytte mig af i fremtiden. Jeg vil ikke sige at noget af det har været spild af tid, men der er flere ting som jeg ved jeg aldrig vil bruge f.eks. Technorati og Wikis.

Alt i alt har det været sjovt at deltage, selvom tingene ikke altid har fungeret som de burde. Selvom der har været for lidt tid, arbejdet skulle jo også passes. Det har været rart at kunne deltage i samtaler om 23ting i udlånet, på kontoret, ved kaffen. Godt at "lege", at opdage nye muligheder og gå tilbage til forrige opgaver, tilføje nye ting til bloggen.

Ville jeg deltage i en ny omgang? Helt sikkert.

onsdag den 1. august 2007

Odeo

Jeg har jo fra flere hørt at Odeo skulle være noget ustabil og at det ikke var lykkedes at få lavet en lydfil. Alligevel syntes jeg at jeg var nødt til at prøve selv. Det kunne jeg nu godt have sparet mig, for heller ikke jeg havde heldet med mig.

Podcast

Så er turen kommet til Podcast. Jeg har fået lagt et feed ind i min "Google reader" og hørt noget af det (Absolut klassisk: Wolfgang Amadeus Mozart fra Podhead.dk). Derefter downloadede jeg programmet "Juice" for at overføre podcastet til min MP3-afspiller. Det havde jeg desværre ikke meget held med og endte med at give op. Måske prøver jeg igen, når jeg kommer tilbage fra ferie.